Raphael Gimenes - Raphael Gimenes & As Montanhas de Som (LP)
Raphael Gimenes - Raphael Gimenes & As Montanhas de Som (LP)
Beskrivelse:

'Raphael Gimenes & As Montanhas de Som' er debutalbummet fra den brasilianske sanger, guitarist og komponist. Det blev indspillet mellem 2014 og 2015 i Aarhus og i Aalborg, Danmark. Musikken på albummet blander brasiliansk folklore med klassisk musik, ambitiøse harmonier med psykedeliske effekter og afro-brasilianske rytmer med fingerstyle guitar. Nogle af numrene handler om personlige oplevelser såsom "A Serra das Russas", der berører Gimenes' vanskeligheder som en immigrant i Skandinavien. Andre, som eksempelvis "O Último Jacarandá", er en hyldest til Brasiliens truede natur. Det er et konceptalbum, hvor historier om hjemve, kærlighed, modgang og håb danner en enhed som et teaterstykkes forskellige akter.

Albummets band, As Montanhas de Som (Bjergene af lyd), består af internationale musikere fra Danmark, Tyskland, Rumænien og Bolivia, der hver især bidrager med deres forskellige baggrunde. Udover disse spiller også den danske strygergruppe ”Who Killed Bambi” på nogle af numrene. Gimenes’ egne fuglefløjter og percussioneffekter maler et lydbillede, som fører lytteren dybt ind i de brasilianske bjergområder og regnskove. Gimenes har komponeret, arrangeret og co-produceret alle numre på albummet, samt skrevet alle tekster pånær én.  Måden hvorpå pladen er produceret er en tydelig reference til 60’erne og 70’erne, hvilket blandt andet høres i albummets overdubbed vokaler. Mere end noget andet er 'Raphael Gimenes & As Montanhas de Som' fortællingen om Gimenes’ egen historie - historien om en ung mand, der som teenager efterlod sit hjemland, og nu genfinder det igennem sin musik.

Pris189,00  DKK
På lager Lev. 01-mar dage

  
Titel
Raphael Gimenes
Artist
Raphael Gimenes & As Montanhas de Som
Label
Rillbar
Katalognr.
RGCV 123
Titel
Raphael Gimenes
Artist
Raphael Gimenes & As Montanhas de Som
Label
Rillbar
Katalognr.
RGCV 123
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.