Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

TERESE - Fantasy (MINI-LP)
TERESE - Fantasy (MINI-LP)
Beskrivelse:
Terese forløser usikkerheden på debut-EP
Terese er et nyt funklende lys på den danske popscene. Hendes univers er rørende i sin enkelhed og vedkommende i sin ligefremhed. Det er inspireret af dansable 80’ere, men skabt i 2019s billede. Den 13. september udkommer hendes debut EP Fantasy, og inden da, den 6., singlen Angstens Symfoni.
”Jeg er bange for at gå i gang / og jeg er bange for min skabertrang
Jeg er bange for at blive hængt ud / og jeg er bange for ikke at nå ud”
(Angstens Symfoni)
 
Angstens Symfoni er typisk for Terese; den er ligefrem og ærlig, men den holder poesien i sin enkelhed.
 
”Man må gerne kunne spejle sig i mine sange. Jeg har ikke brug for at gøre det svært. Livet er svært nok i forvejen.”
 
Usikkerheden er et gennemgående tema på EP’en. At være usikker på hvem man er, om man slår til, at være sårbar i forelskelsen, som endnu ikke er gengældt, eller vakle i troen på, hvad man kan.
 
Der er både magt og afmagt i Tereses fortælling – fra billedet af den forelskede, som en blodsugende vampyr (Vampyr) og modet i overgivelsen til det menneske, man elsker (Fantasy, De Lyser Blå) til de hudløse sange om tvivl og usikkerhed (Usynlig,  Angstens Symfoni).
 
Terese har selv skrevet og komponeret alle numrene på EP’en, og hun har en helt særlig kærlighed til 80’ernes danske popidoler:
 
“Jeg er vokset op med navne som Anne Linnet, Lis Sørensen og Thomas Helmig, og selvom de for nogle i en periode har været betragtet som corny, er det alligevel dem, vi har sat på og danset til, når vi holdt privatfest. De har formået at skabe noget, som vækker fællesskabet, som vi kan skråle med på og som samtidig giver associationer til noget super privat og intimt. Det er også den følelse, jeg gerne vil skabe.”

Den 6. september er Angstens Symfoni ude og den 13. lander EP’en Fantasy på alle de digitale tjenester og på vinyl.

 

 
Pris119,00  DKK
På lager 

  
Titel
Fantasy (MINI-LP)
Artist
Terese
Label
DME
Katalognr.
DMELP 11130
Titel
Fantasy (MINI-LP)
Artist
Terese
Label
DME
Katalognr.
DMELP 11130
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.